God morgen pandekager

2 modne bananer • 2 æg • 1 dl fintvalset havregryn • 1/2 dl grahamsmel • 1/2 dl højprotein hvedemel • 1/2-1 tsk stødt kardemomme • 1/2 tsk salt • sirup • frugt svt hindbær, honningmelon og banan

Pisk æggene sammen med en gaffel og tilsæt herefter de tørre ingredienser – rør det godt sammen. 

Mos bananerne med en gaffel og bland dem med de øvrige ingredienser – rør godt sammen til dejen er jævn. 

Pandekagerne steges i lidt smør på en svag opvarmet pande. De tager hurtig farve så være lidt tålmodig. 

Server dem i en stak slynget med sirup og frugt. 

Grove rundstykker

Opskriften er fra Twin Food – de er både lækre og nemme at lave! 

 
Ingredienser (24 rundstykker):

50 gram gær, 10 dl vand, 500 gram hytteost, 1 dl hørfrø, 1 dl solsikkekerner, 2 tsk honning, 2 tsk salt, 240 gram speltflager og 1,2 kg hvedemel samt esamfrø og hørfrø til pynt. 

Smuldr gæren og gør den ud med 1/4 af det kolde vand. Tilsæt resten af vand, hytteost, hørfrø, solsikkekerner, honning og salt. 

Rør speltflager og mel i – gem lidt mel og ælt dejen godt igennem. 

Lad dejen hæve tildækket i ca. 40 minutter (den kan godt være lidt klistret). 

Vend dejen rundt på et meldrysset bord uden at ælte den. Del dejen i 24 lige store stykker og læg den på en bageplade. Brug evt en ske hvis du ikke vil havde det ud på bordet. Dæk dem med film og kom dem i køleskabet natten over. 

Tænd ovnen på 250 grader og tag bollerne ud af køleskabet. Pensl rundstykkerne med vand og drys med sesam- og hørfrø. 

Sænk temperaturen i ovnen til 225 grader og bag rundstykkerne her i 15 min (tjek om de lyder hule når man banker på dem).  

   

Kanel snurrer

Dej: 35 g gær, 4 dl mælk, 150 g smør, 2 spsk sukker, 1 tsk salt,1 1/2 tak kardemomme, 1 æg, ca. 10 dl hvedemel. 

Remonce: 150 g smør, 150 g brun farin, 3 tsk kanel, 150 g marcipan 

Smelt smøren i mælken i en gryde ved middel varme. Lad den køle af inden gæres opløses heri i en skål. – det er meget vigtigt at mælken ikke er for varm, da for varm mælk gør at snurrerne ikke hæver og blot bliver tunge. (Min mælk var lidt for varm – desværre)

Tilsæt sukker, salt, kardemomme og æg. Rør det hele godt sammen evt. med en håndmixer. Tilsæt hvedemelen lidt efter lidt, mens dejen æltes. Pas på med st tilsætte for meget mel – dejen må gerne klistre lidt. Ælt dejen god igennem til den er smidig og blank. 

Lad dejen hæve 1 timestid – lav imens remoncen. 

Bland alle ingredienserne til remoncen sammen i en skål – dette gøres nemmest med “klørfem”. Det er vigtigt at smøren og marcipanen ikke kommer direkte fra køleskabet. 

Rul dejen ud til en firkant på ca 50 x 60 cm. Smør remoncen ud i et jævnt lag på hele dejen. Fold dejen sammen på midten (det langeled) og tryk den lidt fast i kanten. 

Skær dejen i 3 cm brede strimler. Hver strimmel skæres op på midten (det langeled) foruden 2 cm op mod foldet. Sno de 2 “ben” omkring hinanden og slå en knude. 

Kom snutterne på en bageplade beklædt med bagepapi. Lad dem efterhæve under et viskestykke i 45 minutter. 

Pensel snutterne med et sammenpisket æg og drys med evt med perlesukker. Bag snurrerne ved 200°C i ca 15 minutter. 

Lad dem køle af på en bagerist. 

Amerikanske pandekager

250 g mel, 25 g rørsukker, 2 tsk bagepulver, 1/2 tsk salt, 1 æg, 2 1/2 dl mælk, 1 spsk olie, smør til panden

Tilbehør ahornsirup og friske bær  

Sigt de tørre ingredienser i en skål og lav en fordybning i midten. Slå ægget ud og kom halvdelen af mælken i og pisk godt. Tilsæt resten af mælken sammen med olien og pisk kraftigt. Dejen skal være en anelse tykkere end alm. pandekagedej. 

Kom smør på panden og lad det bruse op uden at blive brund. Kom 4 klatter dej i en cirkel på panden med en ske (pandekagerne skal væreca 8 cm i  diameter). 

Pandekagerne vendes når undersiden er gylden og bags færdig på den anden side. 

Pandekagerne kan holdes varme i ovnen ved svag varme. 

Server en stabel med ahornsirup og friske bær.